love for Dansk stålinstitut

vedtaget på den stiftende generalforsamling den 31. oktober 1984.

Lovene revideret på den ekstraordinære generalforsamling den:

  • 3. april 1986.
  • 19. april 1989.
  • 11. april 1996.
  • 7. april 2004.
  • 8. april 2009.
  • 12. april 2012.

§ 1 - Navn

Dansk Stålinstitut

§ 2 - Formål

  • At samle alle, der interesserer sig for stål i den hensigt at formidle kendskabet til stålets alsidige anvendelsesmuligheder.
  • At fremme videnskabelige, teknologiske og uddannelsesmæssige formål samt ud føre informationsvirksomhed.
  • At etablere kontakter til nationale og internationale institutter og interesse- organisationer m.v., samt være et fælles organ ved kontakt til offentligheden, offentlige myndigheder, opinionsdannende grupper, udvalg, selskaber m.v., der skønnes at have betydning for stålets udvikling og anvendelse.

§ 3 - Optagelse

Som medlem af Instituttet kan optages virksomheder, institutioner og personer, der interesserer sig for stål og dets anvendelse.
Anmodning om optagelse i Instituttet stiles til bestyrelsen.
Optagelse i Instituttet og placering i kontingentgruppe afgøres af bestyrelsen.

§ 4 - Kontingent

Det årlige kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling.

Gruppe A Personmedlemmer 1 stemme
Gruppe B Virksomheder med 1-25 fuldtidsansatte 3 stemmer
Gruppe C Virksomheder med 26-50 fuldtidsansatte samt grossister 5 stemmer
Gruppe D Virksomheder med 51-100 fuldtidsansatte 7 stemmer
Gruppe E Virksomheder med 101-500 fuldtidsansatte 9 stemmer
Gruppe F Virksomheder med over 500 fuldtidsansatte 12 stemmer

Eventuelle stigninger i kontingentet skal være procentuelt ens mellem kontingentgrupperne.

Kontingentet opkræves pr. giro med 1/4 hvert kvartal. Beløbet skal være indbetalt inden udløbet af den første måned i kvartalet.

Er kontingentet ikke indbetalt inden kvartalets udløb, ifalder medlemmet en strafrente på 1,5 gange den til enhver tid gældende diskonto og stemmeretten fortabes.

§ 5 - Indskud

Ved optagelse som medlem i Instituttet betales et indskud på 10% af det til enhver tid gældende årlige kontingent. Indskuddet tilbagebetales ikke.

§ 6 - Udmeldelse, sletning og eksklusion

Udmeldelse af Instituttet skal foretages skriftligt med minimum 6 måneders varsel for udtrædelse til den førstkommende ordinære generalforsamling. Udmeldelse sker automatisk ved tvangslikvidation. Uden at iagttage ovennævnte tidsfrist kan et medlemsforhold bringes til ophør:

  • Når medlemmet pådrager sig restance.
  • Når medlemmet har overtrådt Instituttets love, modarbejdet dets formål eller på anden måde vist ukollegial optræden, og bestyrelsen eller 1/3 af Instituttets medlemmer som følge heraf stiller forslag om medlemmets eksklusion til en generalforsamling og et sådant forslag vedtages. En sådan generalforsamling skal indkaldes med mindst 14 dages varsel, med det her nævnte punkt på dagsordenen, som udtrykkeligt skal fremgå af indkaldelsen.

Når et medlem er udmeldt, slettet eller ekskluderet, fritages medlemmet ikke herved for sine forpligtigelser med hensyn til betaling af eventuelle resterende medlemsbidrag.

Genoptagelse af et medlem, som er udtrådt eller slettet af Instituttet, kan kun ske mod erlæggelse af nyt indskud og betaling af eventuelle restancer.

Ingen, hvis medlemsforhold til Instituttet er ophørt, har noget krav på Instituttets formue.

§ 7 - Bestyrelsen

Instituttets bestyrelse, der er ulønnet, består af minimum 7, dog højest 11, med lemmer.

Valgbar til bestyrelsen er de til generalforsamlingen af et eller flere medlemmer indstillede personer.

Bestyrelsens medlemmer vælges af den årlige ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen.

Skulle et medlem afgå inden valgperiodens udløb, indtræder der ikke noget nyt medlem. Hvis der herefter opstår stemmelighed, er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen suppleres ved den efterfølgende ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand.

Det påhviler bestyrelsen at føre en protokol over sine møder. Protokollen fremlæg ges på den årlige ordinære generalforsamling til gennemsyn af eventuelle interes serede medlemmer.

§ 8 - Kompetence

Bestyrelsen har den styrende myndighed i alle Instituttets anliggender. Til at træffe gyldige beslutninger kræves at mindst 4 af bestyrelsens medlemmer er tilstede.

Bestyrelsen har ret til at disponere over Instituttets midler til alle sådanne formål, hvor det drejer sig om varetagelse af Instituttets interesser.

§ 9 - Møder

Bestyrelsesmøder afholdes 3 gange om året med dagsorden ifølge mødeindkaldelsen.

Bestyrelsen kan dog indkaldes efter behov, og skal desuden altid indkaldes, når blot 4 bestyrelsesmedlemmer fremsætter ønske herom.

Bestyrelsen fører en protokol over sine møder, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, i øvrigt som anført i § 7.

§ 10 - Regnskab og revision

Instituttets regnskabsår er kalenderåret.
Regnskabet føres af Instituttets sekretariat. Instituttets regnskab revideres af en af generalforsamlingen valgt offentlig anerkendt revisor

Revisor vælges for eet år ad gangen.

§ 11 - Generalforsamling

Generalforsamlingen har den øverste myndighed i alle Instituttets anliggender. Mødeberettiget på generalforsamlingen er medlemmer og bestyrelsen. Stemmeberettiget er restancefri medlemmer med det antal stemmer, der er defineret i § 4. Dog er det tilladt gennem skriftlig fuldmagt at lade sig repræsentere ved en anden mødeberettiget, der foruden sin egen stemme/r kun kan afgive stemmer for eet medlem ifølge fuldmagt.

Alle afstemninger er skriftlige.

Afgørelser kræver almindelig stemmeflerhed. Lovændringer kræver dog at 2/3 af Instituttets stemmer er tilstede eller repræsenteret, og at forslag vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalfor samling, der skal afholdes inden 14 dage. Denne kan tage beslutning uafhængigt af antallet af de tilstedeværende og repræsenterede stemmer.

§ 12 - Dagsorden og indkaldelse

Instituttet afholder en årlig ordinær generalforsamling, der ledes af den af forsamlingen valgte dirigent.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned med følgende dagsorden:

  • Valg af dirigent.
  • Bestyrelsens beretning.
  • Forelæggelse af det reviderede regnskab og decharge.
  • Behandling af indkomne forslag.
  • Instituttets aktivitetsplaner i det kommende år.
  • Budget og kontingent fastlægges.
  • Valg af bestyrelse.
  • Valg af revisor
  • Eventuelt.

§ 13 - Sekretariat

Sekretæren ansættes af bestyrelsen på vilkår i henhold til funktionærloven. Bestyrelsen udarbejder ansvars- og kompetenceskrivelse.

Tegningsrettigheder overdrages til Sekretæren ved fuldmagt underskrevet af bestyrelsesformand samt ét bestyrelsesmedlem eller den samlede bestyrelse.

§ 14 - Instituttets opløsning

Instituttets opløsning kan kun finde sted på en ordinær generalforsamling og skal for at have gyldighed bekræftes af en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling. Stemmereglerne er de samme som i § 11.

Generalforsamlingerne skal samtidig træffe beslutning om anvendelse af Instituttets formue.

love for dsi

Dansk Stålinstitut

info

Tlf: 66 13 08 88
Fax: 65 91 87 89
E-mail: dsi@steelinfo.dk

Nordsjællands Konferencecenter

Se mere om vores muligheder på Nordsjællands Konferencecenter som holder til på samme adresse.

Besøg os

Gydevang 39-41
3450 Allerød

kontakt os

Tlf: 66 13 08 88
Fax: 65 91 87 89

EMail os

dsi@steelinfo.dk
jorn.nielsen@steelinfo.dk

KONTAKT OS

Du er altid velkommen til at besøge Dansk Stålinstitut – det er dog en god ide at aftale det på forhånd for ikke at køre forgæves.

address

Gydevang 39-41
3450 Allerød

1 + 5 =

Dansk Stålinstitut   |    Gydevang 39-41  |    3450 Allerød  |    Tlf  66 13 08 88  |    dsi@steelinfo.dk  |     www.steelinfo.dk

Copyright © 2024 Dansk Stålinstitut